Kunst-info Indhold

På denne side, er det tænkt, at der lægges en hel del information op omkring min kunst, dels min malerikunst og dels min fotokunst gennerelt.

Hvor ligger forskellen i praksis?

Billedet herunder viser problemet med at vise farver på forskellige computere.

Billedet viser et CIE 1931 kromaticitetsdiagram, som illustrerer forskellen på farvespændvidden (gamut) mellem to udbredte farverum inden for digital billedbehandling

Adobe RGB er et “Wide Gamut” (bredt) farverum, der blev udviklet af Adobe i 1998. Det dækker omkring 50 % af det synlige farvespektrum.

sRGB er det mindste og mest udbredte af de to farverum. Det dækker omkring 35 % af de farver, det menneskelige øje kan se. Da det er internettets standard, sikrer det, at billeder ser ensartede ud på tværs af de fleste almindelige skærme og smartphones.

Den store forskel findes især i de grønne og cyane (turkis/blågrønne) toner. Adobe RGB kan vise væsentligt mere mættede og intense grønne og blågrønne nuancer, som sRGB slet ikke kan rumme

Hvornår bruger man hvad?

  • Vælg sRGB, hvis dine billeder primært skal vises på skærme, sociale medier eller hjemmesider. Hvis du uploader et Adobe RGB-billede til nettet, vil farverne ofte se kedelige og udvaskede ud på almindelige skærme.
  • Vælg Adobe RGB, hvis du arbejder professionelt med foto- og billedredigering, og billederne skal ende som professionelt tryk (f.eks. i magasiner), da moderne trykmaskiner kan printe de dybe grønne og cyane farver, som Adobe RGB bevarer. Det kræver dog en skærm, der er i stand til at vise Adobe RGB
sRGB: Det mindste felt (den sorte trekant). Dette er standarden for de fleste internetsider, almindelige computerskærme og mobile enheder..

Adobe RGB: Det større felt (den hvide trekant). Det dækker et væsentligt bredere spektrum, især inden for de grønne og cyan toner, hvilket gør det ideelt til professionelt fotoprint og CMYK-arbejdsprocesser..

1. Hvornår du skal vælge Adobe RGB i kameraet

  • Til professionelt print: Vælg Adobe RGB, hvis dine billeder skal trykkes i magasiner eller printes på avancerede inkjet-printere, der kan gengive de ekstra grønne og cyan nuancer.
  • Kun ved RAW-optagelse?: Hvis du skyder i RAW, er kameraindstillingen (sRGB/Adobe RGB) faktisk underordnet. RAW-filen gemmer alle sensorens farver, og du vælger først farverummet, når du eksporterer billedet fra f.eks. Lightroom.
  • Undgå det til direkte brug: Skyd aldrig i Adobe RGB, hvis du skyder i JPEG og skal bruge billederne med det samme uden redigering.

2. Sådan undgår du falmede farver på nettet

  • Konverter altid til sRGB: Før du uploader et billede til sociale medier eller en hjemmeside, skal du konvertere farverummet til sRGB i dit redigeringsprogram.
  • Hvorfor bliver de falmede?: Hvis du uploader et Adobe RGB-billede direkte, vil de fleste webbrowsere og apps fejlfortolke farverne. Det skyldes, at de tvinger de “brede” farveværdier ind i det mindre sRGB-rum, hvilket gør billedet fladt og kedeligt at se på.
  • Brug “Gem til web”: Brug funktionen Export eller Save for Web i Photoshop, og sørg for, at fluebenet ved Convert to sRGB er slået til.

3. Skærmkrav for Adobe RGB

  • Standard skærme duer ikke: En helt almindelig kontorskærm eller billig bærbar dækker typisk kun omkring 70-100% af det mindre sRGB-farverum. Du kan fysisk ikke se forskellen på skærmen, selvom filen indeholder farverne.
  • Gå efter en “Wide Gamut” skærm: For at arbejde seriøst med Adobe RGB skal du bruge en dedikeret grafikerskærm, hvor specifikationerne specifikt lover 99% eller 100% Adobe RGB-dækning.
  • Husk kalibrering: En god skærm er ikke nok i sig selv. Den skal kalibreres regelmæssigt med en hardware-kalibrator (en såkaldt colorimeter, f.eks. fra Datacolor eller Calibrite) for at sikre, at farverne vises helt nøjagtigt.

Dette er lysets farvecirkler og må ikke forveksles med Pigmenternes farvecirkler.

Billedet viser de to grundlæggende principper for farveblanding: additiv og subtraktiv farveblanding.

Her er en forklaring af forskellene baseret på diagrammet:

Additiv farveblanding (venstre)

  • Primærfarver: Grøn, Blå og Rød (RGB).
  • Blanding: Når farverne lægges sammen (adderes), bliver resultatet lysere.
  • Resultat:
    • Blå + Grøn = Cyan
    • Blå + Rød = Magenta
    • Grøn + Rød = Gul
    • Alle tre samlet: (Grøn, Blå og Rød), Giver hvidt lys i midten.

Dette system bruges, når man blander lys, som f.eks. på computerskærme, TV og smartphones.

Subtraktiv farveblanding (højre)

Dette system bruges, når man blander fysiske pigmenter, som f.eks. printerblæk, maling eller farveblyanter.

  • Sekundærfarver: Gul, Cyan og Magenta (CMY).
  • Blanding: Pigmenter absorberer (subtraherer) lys. Jo flere farver du blander, desto mere lys fjernes der.
  • Resultat:
    • Cyan + Gul = Grøn
    • Cyan + Magenta = Blå
    • Gul + Magenta = Rød
    • Alle tre samlet: (Gul, Cyan og Magenta), Giver sort (eller en mørk brun/grå) i midten, fordi alt lys absorberes, (opsuget af et andet stof).