Når jeg maler i dag, er det en proces, der trækker dybe spor tilbage til min ungdom og min uddannelse som fagfotograf. Dengang lærte vi alt om lysets farver. Men lysets farveverden er en helt anden end malerkunstens, som jo bygger på pigmenter. Det har vist sig at være utroligt svært at give slip på én indgroet lærdom til fordel for en anden – især fordi komplementærfarverne pludselig bytter plads.

I min fotoverden lærte jeg, at de primære farver er blå, grøn, rød, mens sekundærfarverne hedder gul, magenta og cyan. I lysets verden er det for eksempel blå og gul, der danner et komplementærpar. Mens det i pigmenternes verden er orange som er Komplimentærfarve til blå.

Når man så dykker ned i pigmenternes farvehjul, opdager man hurtigt, at der ikke er nogen entydig sandhed. Der findes faktisk et væld af forskellige teorier. Det mest udbredte pigmenthjul er det, som den schweiziske kunstteoretiker Johannes Itten udviklede – og det er en helt anden snak end det lys, jeg oprindeligt lærte at navigere efter.

Han brugte:
Farverne, blå, gul, rød som de primær farver.
I Itten farvecirkel ses, at når to primærfarver blandes i lige store mængder, opstår
Sekundærfarver, der blandes af:

Orange = Gul + Rød,

Violet / Lilla = Rød + Blå,

Grøn = Blå + Gul

Men jeg føler jeg er ved at komme efter Pigmenterne, men om jeg helt slipper lysets farvecirkel har jeg mine tvivl om.